Log ind

Log ind som medlem og få adgang til ekstra indhold.


HL en rigtig fagforening, som indgår aftaler med staten og skolerne, og som søger indflydelse på uddannelsernes vilkår. Derfor er vi selvfølgelig OK-mærket.

Annonce:

HL stemmer ja til overenskomsten


HL er 1. juli 2018 blevet en del af Uddannelsesforbundet. Denne side bliver derfor ikke længere opdateret, og indholdet kan være forældet.

Gå til Uddannelsesforbundet.dk

Trods skuffelse over en manglende arbejdstidsaftale, er der flere perspektiver i et ja end et nej. Sådan var rationalet bag bestyrelsens beslutning om at stemme ja til OK 18.

I HL er det – som i flere andre fagforeninger med en overvægt af tjenestemandslignende ansatte – bestyrelsen, der beslutter, om den vil stemme ja eller nej til en overenskomstaftale.

Og denne gang blev det et ja til en forligstekst, der giver fornuftige lønstigninger og sikring af spisepausen, men ingen arbejdstidsaftale.

”Det er klart, at det er skuffende, vi ikke har fået en arbejdsaftale. Sådan tror jeg mange andre lærere også har det. Men ser vi bort fra det, indeholder forliget mange gode elementer. Samtidig er det svært at forestille sig, at et nej vil kunne give os en bedre aftale. Et flertal i bestyrelsen besluttede derfor at stemme ja til Ok 18,” forklarer formand Christoffer Jørgensen.

Tillæg og løntrin hæves

Den samlede ramme for OK 18 er 8,1 procent. Udover de overordnede generelle lønstigninger på 6,07 procent, blev 0,23 procent afsat til organisationsforhandlinger.

De forhandlinger er nu afsluttet med følgende resultat: 

  • På erhvervsskoleområdet hæves det eksisterende undervisningstillæg hæves med ca. 1.000 kr. pr. år i 2012-tal. Derudover igangsættes et periodeprojektet, der skal afdække muligheden for at overgå til overenskomstansættelse.

  • På erhvervsakademierne siger basisløntrin 7 med cirka 1.300 kroner pr. år i 2012-tal og basisløntrin 8 med cirka 1.400 kr. pr. år i 2012-tal. Derudover indføres et tillæg til undervisere, der er overført fra en erhvervsskole til et erhvervsakademi på 1.375 kr. pr. år i 2012-tal

Se hele resultatet af organisationsforhandlingerne på HL’s område:
https://www.hl.dk/organisationsforhandlingerne-pa-hl-s-omrade/1384

Se en gennemgang af det overordnede forlig på statens område, inkl. tidspunkterne for de aftalte, generelle lønstigninger:
https://www.hl.dk/ok-forliget-staten/1365

4. juni 2018

Seneste nyt om OK 18

25. juni 2018
Ledere ansat 1. januar 2019 eller senere får ny chefaftale. Ledere ansat inden, kan vælge at beholde deres nuværende aftale eller gå over på en af de nye.

4. juni 2018
Trods skuffelse over en manglende arbejdstidsaftale, er der flere perspektiver i et ja end et nej. Sådan var rationalet bag bestyrelsens beslutning om at stemme ja til OK 18.

4. juni 2018
0,23 procent af rammen for OK 18 var afsat til organisationsforhandlinger. Se resultatet for erhvervsskoler og -akademier.

30. april 2018
Generelle lønstigninger på 6,07 procent, 0,23 procent til organisationspuljer og 0,3 procent til en lang række øvrige punkter, herunder sikring af frokostpausen. Få et overblik over forliget.

28. april 2018
Pæne lønstigninger og betalt spisepause blev sikret ved OK 18. På arbejdstidsområdet får lærerne samme model, som kommunerne arbejder på frem til 2021. Det bedst mulige resultat, vurderer HL.

18. april 2018
1. maj er sidste frist for at forhandle et resultat hjem. Bryder forhandlingerne sammen, kan en konflikt træde i kraft efter fem dage.

3. april 2018
10.380 tillidsfolk fra hele det offentlige område udgjorde danmarkshistoriens største faglige møde i Fredericia 22. marts

30. marts 2018
Forligsmanden har udsat konflikten i to uger, men bryder forhandlingerne sammen, kan konflikten træde i kraft allerede efter fem dage.

23. marts 2018
Er du tjenestemandslignende ansat eller kvotalønnet timelærer, kan du ikke lockoutes, og du må ikke strejke. Du må hellere ikke udføre konfliktramt arbejde. Læs regler og konsekvenser ved en eventuel konflikt under OK 18.

12. marts 2018
Regeringen tilsidesætter egne tal og almindelige regneregler, når den påstår, at lønstigninger på 6,7 procent svarer til det private områdes. En grotesk omgang spin, mener HL.