Log ind
Kontaktperson

Annonce:
Tjenestemandspension
Pensionsordningen for tjenestemænd og visse tjenestemandslignende ansatte er en såkaldt tilsagnspensionsordning. Det betyder, at tjenestemanden har et tilsagn om pension efter bestemte regler og satser. Der indbetales ikke bidrag til pensionskasse eller forsikringsselskab, og pensionens størrelse afhænger derfor hverken af størrelsen af indbetalte bidrag eller af forrentningen af en formue.
Tjenestemandspensionsordningen omfatter alderspension og svagelighedspension (invalidepension) for tjenestemanden selv, samt ægtefællepension og børnepension. Endvidere har tjenestemænd ret til pension, hvis de efter at have været ansat i mindst 10 år afskediges af en anden utilregnelig årsag end alder og svagelighed.
De forskellige elementer i tjenestemandsordningen er obligatoriske, og tjenestemanden kan derfor ikke fravælge enkelte elementer eller ændre vægtfordelingen elementerne imellem.
Du kan få oplysninger om din egen pension på tjenestemandspension.dk Bemærk at beregning af egen tjenestemandspension på kræver login.
