Log ind

Log ind som medlem og få adgang til ekstra indhold.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til indholdet på denne side, er du velkommen til at kontakte:

Bodil Hoiers billede
Bodil Hoier
Uddannelse og uddannelsespolitik, arbejdsmiljø
38 10 88 00
bhn@hl.dk

Annonce:

Psykisk arbejdsmiljø

Printervenlig version

Har du et akut problem med det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads, skal du følge skolens procedure for sådanne situationer. Du kan spørge administrationen, ledelsen, din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentent.

Derudover har HL en række tilbud via vores samarbejdsorganisationer:

Personlig rådgivning

Som medlem af HL har du gennem DUS (Danske Underviserorganisationers Samråd) mulighed for at tale med en konsulent, som har erfaring med rådgivning om psykiske arbejdsmiljøproblemer. Rådgivningen er ikke en akut rådgivning, derfor skal du være opmærksom på, at der kan forekomme ventetid, før du får kontakt til en konsulent.

Du kan bl.a. få:

  • Hjælp til afklaring af noget, du måske længe har haft som problem
  • Hjælp til at håndtere vanskelige arbejdsbetingelser på en bedre måde
  • Hjælp til håndtering af misbrugsproblemer
  • Hjælp ved vold, trusler om vold, ulykke, sygdom eller andet
  • Hjælp til større selvindsigt omkring konkrete problemstillinger
  • Hjælp til at tage dig selv og dine fornemmelser alvorligt
  • Hjælp til at tage ansvar for dine problemer

Har problemet sit udspring i en arbejdssituation, og det vurderes relevant, har rådgivningen mulighed for at tilbyde dig op til 5 samtaler hos en af de psykologer, der er tilknyttet rådgivningen. Det er dog et krav, at andre støttemuligheder er udtømte. Dette er typisk muligheden for lægehenvisning til psykologsamtaler over sygesikringsordningen, via egen forsikring eller gennem anvendelse af en arbejdsgiverordning.

Se yderligere oplysninger og telefonnumre på DUS' hjemmeside

Materialer om psykisk arbejdsmiljø

www.arbejdsmiljoweb.dk kan der hentes rigtig mange oplysninger og vejledninger vedrørende bl.a. det psykiske arbejdsmiljø, herunder om forebyggelse af og håndtering af stress. Hjemmesiden har en sektion, der specifikt behandler de særlige problemer inden for undervisningsområdet: http://www.arbejdsmiljoweb.dk/Din_arbejdsplads/Undervisning.aspx.

Her findes vejledninger om blandt andet:

  • Stress i skolen
  • Mobning i skolen
  • Konflikter i skolen
  • Vold i skolen
  • Teamarbejde i undervisningsmiljøer
  • Nye roller i skolen
  • Skolelederes psykiske arbejdsmiljø
8. august 2011