Kontaktperson

Har du spørgsmål til indholdet på denne side, er du velkommen til at kontakte:

Mette Pusts billede
Mette Pust
Faglige spørgsmål. Læreres løn, ansættelse og pension.
38 10 88 00
mp@hl.dk

Annonce:

Orlov

Printervenlig version

Nedenstående regler gælder for børn, som er født/modtaget 1. april 2008 eller herefter.

Der skelnes mellem graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov, og forældreorlov

Graviditetsorlov
Moderen har ret til orlov med løn fra seks uger før forventet fødsel (termin). Lægen fastsætter, hvornår der er termin, og terminsdagen skal indregnes i de seks uger.

Hvis moderen føder før planlagt termin, bliver din ret til orlov før fødsel afkortet tilsvarende. Nedkommer du efter planlagt termin, forlænges perioden for orlov til gengæld svarende til den tid, du må gå over termin.

Faderen har ikke ret til orlov med løn inden fødslen.

Barselsorlov
Orlovens længde beregnes fra fødselsdatoen. Husk at skelne mellem retten til orlov de første 14 uger efter fødsel (barselsorlov) og retten til orlov fra 15. uge og fremefter (forældreorlov).

Der er forbeholdt moderen 14 ugers barselsorlov med løn efter fødsel. Moderen har pligt til at holde barsel de 2 første uger efter fødslen.

Fædreorlov
Der er forbeholdt faderen 2 ugers fædreorlov med løn. De to uger skal du holde inden for de første 14 uger efter barnets fødsel, og skal holdes i sammenhæng.  Fædreorlov kan holdes i tilknytning til fødslen eller barnets hjemkomst. Efter aftale med arbejdsgiver, kan fædreorlov også placeres på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger.

Efter aftale med arbejdsgiveren er der mulighed for at forlænge de 2 ugers fædreorlov ved at arbejde på deltid og forlænge orloven tilsvarende.

Forældreorlov
Orlov fra den 15. uge efter fødslen kaldes forældreorlov. Ifølge barselloven har hver af forældrene ret til 32 ugers orlov. Forældrene har dog kun samlet ret til dagpenge i 32 uger.

For statsansatte er rettighederne til forældreorlov med løn er de samme for moderen og faderen.

Efter udløbet af den 14. uge har statsligt ansatte forældre ret til 6 ugers orlov hver med fuld løn, det vil sige 6 uger til moderen og 6 uger til faderen. Herudover er der 6 uger med fuld løn, som forældrene kan dele mellem sig. Hvis begge er ansat i staten, har forældrene ret til 18 ugers løn tilsammen. Moderen og faderen kan holde forældreorlov samtidig og i forlængelse af hinanden.

Faderen kan også begynde sin orlov i perioden inden 14 uger efter barnets fødsel.

Er kun den ene forælder statsansat, har vedkommende ret til 12 ugers fuld løn, uanset at den anden forælder får fuld løn efter en anden aftale, fx den kommunale.

Adoptanter
Før modtagelsen af barnet ansatte i staten ret til løn i den udstrækning, der er ret til dagpenge. Det betyder, at adoptanter har ret til løn i op til 4 uger, som kan forlænges op til i alt 8 uger inden modtagelsen, hvis barnet skal modtage  i afgiver landet. Ved modtagelse forstås afgiver landets godkendelse af, at du kan rejse ud af afgiver landet med barnet.

Begge adoptanter har ret til fravær med løn, så længe der er ret til dagpenge.
Modtages barnet i Danmark og er der krav om, at adoptanten inden modtagelsen tager ophold på det sted, hvor barnet opholder sig, har adoptanten ret til løn i op til en uge, som kan forlænges med op til yderligere en uge.

Efter modtagelsen har adoptanter samme ret til løn som biologiske forældre. Der er dog den forskel, at adoptivfaderen kan tage orloven i de første 14 uger efter modtagelsen i stedet for adoptivmoderen. 

9. august 2011