Log ind

Log ind som medlem og få adgang til ekstra indhold.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til indholdet på denne side, er du velkommen til at kontakte:

Søren Hoppe Christensens billede
Søren Hoppe Christensen
EUX - kvalifikationskrav og kompetenceudvikling
23 49 75 60
shc@hl.dk


HL en rigtig fagforening, som indgår aftaler med staten og skolerne, og som søger indflydelse på uddannelsernes vilkår. Derfor er vi selvfølgelig OK-mærket.

Annonce:

Mere diplomuddannelse til erhvervsskolelærere

Printervenlig version
Skolerne bruger flere penge på at sende lærere på diplomuddannelse, og flere lærere får efteruddannelse på 10 ECTS-point. Det viser ny rapport.

Hvad er status på kompetenceudviklingen siden indførelsen af eud-reformen i 2015? Det beskriver Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i en ny rapport.

Rapporten er baseret på en undersøgelse, hvor 2.853 lærere og 75 ledere har deltaget, og hvor HL har deltaget i en følgegruppe. Undersøgelsen er desuden en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse i 2014.

Rapporten forholder sig alene til udviklingen af den formelle kompetenceudvikling på diplomniveau. Det er værd at have i mente, påpeger HL’s formand Christoffer Jørgensen:

”For HL er det vigtigt, at lærerne får de kompetencer og efteruddannelsesmuligheder, de har brug for – uanset om det er på diplomniveau eller ej. Vi vil derfor gerne have afklaret, om den øgede diplomuddannelse sker på bekostning af andre former for efteruddannelse,” siger han.

Efteruddannelse af lærerne kan have store økonomiske konsekvenser for skolerne, selv om de har fået ekstra penge til kompetenceudvikling på diplomniveau.

”Vi kan godt frygte, at nogle skoler har så presset en samlet økonomi, at de er nødt til at afskedige lærere, hvis de skal leve op til kravene om efteruddannelse. Derfor handler det også for os om, at skolerne får ekstra midler til denne vigtige opgave,” siger Christoffer Jørgensen.

HL vil følge udviklingen tæt henover de kommende måneder.

Større andel på diplomniveau

EVA’s rapport viser, at 36 procent af erhvervsskolelærerne deltog i formelt kompetencegivende uddannelse på diplomniveau i 2016, mens kun 19 procent deltog i 2013.

Samlet set er der sket en stigning i den andel af skolernes kompetenceudviklingsressourcer, der anvendes til formel kompetenceudvikling på diplomniveau. Andelen er steget fra 29 procent i 2014 til 56 procent i 2017.

Flere har 10 ECTS-point på diplomniveau

Som en del af eud-reformen skal alle lærere, der er fastansat i 2009 eller tidligere, have et kompetenceløft i form af pædagogisk videre- og efteruddannelse i et omfang svarende til 10 ECTS-point på en pædagogisk diplomuddannelse. Kompetenceløftet skal være opnået senest i 2020.

Rapporten viser, at 44 procent af lærerne på handelsskolerne lever op til kravet om de 10 ECTS-point, mens 2 procent er i gang. I 2014 havde kun 34 procent af handelsskolelærerne 10 ECTS-point på diplomniveau, og 3 procent var i gang.

På kombinationsskolerne lever 46 procent af lærerne op til kravet om de 10 ECTS-point, mens 5 procent er i gang. I 2014 havde 38 procent af kombinationsskolelærerne 10 ECTS-point på diplomniveau, og 7 procent var i gang.

Selv der er sket en stigning i andelen af lærere, der opfylder kravet om 10 ECTS-point, er den nuværende indsats ikke nok, hvis alle lærere skal opnå kompetenceløftet inden 2020.

Den årlige gennemsnitlige stigning har mellem 2014 og 2017 været på 11 procent. Hvis denne stigning fremskrives, vil kun 65 procent af lærerne opfylde kravet i 2020.

Flere med pd på handelsskoler – færre på kombinationsskoler

Med eud-reformen blev det også besluttet, at lærere fastansat i 2010 eller senere skal have kompetencer, der svarer til en gennemført diplomuddannelse i erhvervspædagogik/pd. Kompetencerne skal de have opnået senest fire år efter ansættelsen.

Den ny rapport viser, at på handelsskolerne lever 43 procent af lærerne op til kravet, mens 26% er i gang. I 2014 levede 39 procent op til kravet, mens 33 procent var i gang.

Omvendt er andelen af lærere med pd pt. gået tilbage på kombinationsskolerne. Her lever 35 procent af lærerne op til kravet, mens 39 er i gang. I 2014 levede 39 procent op til kravet, mens 22 procent var i gang.

Andre resultater

Lærernes egen vurdering af behov for kompetenceudvikling:

  • 29 procent af lærernes mener at de i høj grad har brug for erhvervsrettede kompetencer
  • 8 procent af lærerne svarer at der i høj grad er behov for kompetenceudvikling mht. almene kompetencer
  • 23 procent af lærerne vurderer at der i høj grad er behov for pædagogisk kompetenceudvikling

Lærernes oplevelse af anvendeligheden af kompetenceudviklingsaktiviteter:

  • I 2014 vurderede 82 procent af lærerne på handelsskolerne, at de havde mulighed for at bruge den kompetenceudvikling, de havde gennemført i 2013. På kombinationsskolerne var tallet 83 procent
  • I 2017 er disse tal faldet til 76 procent, både på handelsskolerne og på kombinationsskolerne

Lærernes erhvervserfaring:

  • På tværs af uddannelser viser resultaterne, at der er sket en udvikling i lærernes erhvervserfaring. I 2014 var der 16 procent, der havde op til 5 år, 40 procent der havde 6-15 år, og 33 procent der havde mere en 16 år. I 2017 var tallene 26 procent (op til 5 år), 36 procent (6-15 år) og 48 procent (16 år eller mere)

Lærernes generelle kompetenceniveau:

  • 46 procent af lærerne på tværs af skoletyper har under 2 fag på A-niveau
  • Samlet er der flere lærere i 2017, der har taget mindre en 2 fag på A-niveau end i 2014
  • Særlig på de tekniske skoler er andelen af lærere med mindre en 2 fag på A-niveau lavt
  • Handelsskoler og SOSU-skoler har de største andele af lærere med 2 fag eller mere på A-niveau (hhv. 71 procent og 76 procent)

Hele kortlægningsrapporten fra 2017 kan læses her:

20. december 2017