Log ind

Log ind som medlem og få adgang til ekstra indhold.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til indholdet på denne side, er du velkommen til at kontakte:

Christoffer Jørgensens billede
Christoffer Jørgensen
Formand
20 89 47 54
chrj@hl.dk


HL en rigtig fagforening, som indgår aftaler med staten og skolerne, og som søger indflydelse på uddannelsernes vilkår. Derfor er vi selvfølgelig OK-mærket.

Annonce:

Massiv mangel på faglærte

Printervenlig version
Der uddannes fortsat for få faglærte, viser ny undersøgelse. Men der mangler viden og fokus på det merkantile område, mener HL.

Kun 22 procent af den årgang, der forlod folkeskolen i 2015, forventes at være faglærte ti år senere. Det ligger langt under de politiske målsætninger, og der er dermed fortsat risiko for, at Danmark kommer til at mangle 70.000 faglærte i 2025.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som blandt andet blev omtalt i Berlingske 29. august:

I artiklen nævner undervisningsminister Merete Riisager (LA), at hun vil presse på for, at der indføres flere praktiske tilbud i folkeskolen. Men et sådant initiativ løser ikke nødvendigvis udfordringerne på det merkantile område, påpeger HL:

”Det er udmærket, hvis flere praktiske aktiviteter får flere til at vælge en praktisk anlagt ungdomsuddannelse. Men dels vil ministeren kun rette tilbuddet til de elever, der allerede er interesseret i de praktiske fag – og dels siges der intet om, hvordan man får flere elever til at vælge de merkantile erhvervsuddannelser,” siger HL’s formand Christoffer Jørgensen.

Merkantile færdigheder i grundskolen

HL oplever i det hele taget, at det merkantile område ofte at blive overset i debatten om erhvervsuddannelserne. Her er løsningen ikke nødvendigvis af flere praktiske fag i folkeskolen.

”Det er slående, hvor lidt helt almindelige merkantile færdigheder fylder i grundskolen. Ikke mindst i betragtning af, at alle folkeskoleelever på den ene eller anden måde forventes at skulle ud på arbejdsmarkedet, hvor klassiske elementer som forretningsforståelse, købmandskab og merkantil snusfornuft er helt afgørende for, at Danmark også i fremtiden kan konkurrere på et globalt marked,” siger Christoffer Jørgensen.

Han henviser til, at nogle af de største succeshistorier i dansk erhvervsliv er skabt på et fundament af innovative kompetencer og godt købmandskab.

”Det er for mig helt uforståeligt, at disse elementer ikke indgår i planerne for, hvordan danske grundskoleelever får øjnene op for, hvad ikke mindst de merkantile erhvervsuddannelser kan tilbyde”, siger Christoffer Jørgensen.

Store lokale forskelle

Undersøgelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser i øvrigt, at der er endog meget store kommunale forskelle på, hvor mange elever, der vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen.

Således vælger 33% af eleverne i Morsø Kommune en erhvervsuddannelse, men det samme kun er gældende for 16% af de unge i Dragør Kommune på Amager.

”Det kan der naturligvis være mange grunde til, og afstanden til relevante uddannelsesinstitutioner er formentlig også afgørende. Meget tyder dog på, at der også er socioøkonomiske årsager bag forskellene. Når de ti kommuner i bunden af undersøgelsen tæller kommuner som Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kan det indikere, at der er en social slagside i de unges uddannelsesvalg – og det er ærlig talt en skam”, siger Christoffer Jørgensen.

”For de erhvervsuddannede – og ikke mindst dem med merkantile kompetencer - er karrierestigen ofte stejl, muligheden for at skabe selvstændig virksomhed stor og vejen til succes i forretningsverden ligger lige for. Det er de historier, vi skal have fortalt i grundskolen – og det sker bedst sammen med træning i de merkantile kompetencer,” siger han.

Endnu har forligskredsen bag folkeskolereformen ikke lagt sig fast på særlige tiltag eller ændringer i folkeskoleloven, men lærerforeningerne på erhvervsuddannelsesområdet vil fortsat følge debatten tæt.

31. august 2017