Log ind

Log ind som medlem og få adgang til ekstra indhold.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til indholdet på denne side, er du velkommen til at kontakte:

Morten Juuls billede
Morten Juul
Hjemmeside, pressekontakt
38 10 88 00
20 10 86 71
mj@hl.dk

Annonce:

Landsdækkende kampagne mod fravær

Printervenlig version
Kampagnen "Det er bedst, når alle er her" skal skabe opmærksomhed, viden og debat om fravær - og give redskaber til handling.

Fra den 22. november 2011 sætter hele Danmark fokus på at skabe mindre fravær på skoler og ungdomsuddannelser. Det sker med kampagnen ”Det er bedst, når alle er her”, som Ministeriet for Børn og Undervisning står bag.

Målgruppen er elever, forældre og fagfolk på skoler og ungdomsuddannelser foruden kommunerne. 

Flere unge skal gennemføre en uddannelse

Baggrunden for kampagnen er, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en videregående uddannelse. Undersøgelser viser, at fravær og frafald hænger tæt sammen, så ved at forebygge fravær imødegår vi et alvorligt problem, der har konsekvenser for både den enkelte og samfundet. 

Kampagnens omdrejningspunkt

Websiden www.godtdukom.dk samler kampagnens elementer. Der er en særlig underside for undervisere og andre fagfolk: www.godtdukom.dk/fagfolk

Her kan du blandt andet:  

  • Få inspiration fra skoler og ungdomsuddannelser, der arbejder aktivt med fravær
  • Læse artikler og se videoer med unges skarpe holdninger til og oplevelser med fravær
  • Tilmelde dig videndelingskonferencer den 25. januar 2012 for grundskolen eller den 6. februar 2012 for ungdomsuddannelserne
  • Downloade gratis inspirations- og undervisningsmateriale, skabeloner og dialogværktøjer
  • Sende et wake-up call til en ung, der har svært ved at komme op om morgenen
  • Se hele kampagnevideoen fra TV med lærerne, der savner deres elever

Organisationerne fremmer lokale aktiviteter

De faglige organisationer i uddannelsessektoren spiller en aktiv rolle i kampagnen og bidrager til at fremme lokale aktiviteter på skolerne, i uddannelsesinstitutionerne og i kommunerne.

Se også: Unge gav Antorini gode idéer til at mindske fravær

Konference: Fravær på ungdomsuddannelserne

22. november 2011