Log ind

Log ind som medlem og få adgang til ekstra indhold.

Kontaktperson

Har du spørgsmål til indholdet på denne side, er du velkommen til at kontakte:

Christoffer Jørgensens billede
Christoffer Jørgensen
Formand
20 89 47 54
chrj@hl.dk


HL en rigtig fagforening, som indgår aftaler med staten og skolerne, og som søger indflydelse på uddannelsernes vilkår. Derfor er vi selvfølgelig OK-mærket.

Annonce:

Finansministeriet vil fjerne den betalte frokostpause – uden forhandling

Printervenlig version
Medarbejderne kan sættes op i arbejdstid uden, at de får mere i løn for det. Det kan blive konsekvensen, hvis Finansministeriet får held til at inddrage den betalte frokostpause på de offentlige arbejdspladser.

Retten til betalt frokostpause, således som den administreres på statens arbejdspladser, er en del af den samlede pakke for statens ansatte, og dermed en integreret del af overenskomstgrundlaget. Den ret hævder Finansministeriet ensidigt at kunne fjerne uden forhandling.

Det udløser stærk kritik fra Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der repræsenterer de 180.000 ansatte i staten, herunder HL.

”Den danske model sættes ud af spil, når arbejdstiden med et hug – og uden forhandling – kan sættes op med 2,5 timer om ugen, uden at lønnen følger med. Over den sidste tid har vi oplevet en arbejdsgiver, der ikke skyr nogen midler i forsøget på at snige forringelser af medarbejdernes vilkår ind af bagdøren. At skiftende regeringer vælger at underfinansiere den offentlige sektor er slemt nok, men at forestille sig, at økonomien skal bringes i balance ved at forringe vores medlemmers vilkår, det står vi simpelthen ikke model til,” udtaler CFU’s formand Flemming Vinther.

Meldingen fra Finansministeriet om den betalte frokostpause kommer kort tid inden, der skal forhandles overenskomst for netop de statsligt ansatte. CFU og Finansministeriet udveksler krav den 15. december 2017.

Udover bevarelsen af den betalte frokostpause har de statsansattes organisationer via CFU meldt samlet ud, at der lærerne skal have fair, frie og reelle forhandlinger om arbejdstid.

Læs mere: http://www.hl.dk/faelles-krav-fra-statsansatte-om-fair-forhandlinger/1302

6. november 2017